Da de først eventyrere ankom, så de husene over Sinamaica lagunen (Staten Zulla), nær Maracaibo; disse huse mindede dem om Venedig. De døbte regionen ”Lille Venedig”, som på spansk bliver til Venezuela. Venezuela er det nemmeste land i Sydamerika at komme til. Med billige flyrejser fra både Europa og USA samt den gode infrastruktur er landets skønne landskaber indenfor rækkevidde for de fleste rejsende. Næsten 90% af befolkningen bor i den nordlige del af landet, mens resten af landet er uspoleret natur, som kan udforskes; der er noget for enhver smag.
Venezuela har et afvekslende landskab: Strande, sletter og bjerge. Vejret veksler også meget fra sted til sted. Venezuela har fantastiske strande (playas), især mod øst (Playa Colorada), på øerne (Margarita og Coche) og i den midtvestlige region (Morrocoy, Cata og Choroni). I Caribien, nord for Caracas, finder man ”Archipielago de Los Roques” med hvide sandstrande og krystalklart vand.
En af de interesante regioner i Venezuela er ”Gran Sabana”, som ligger mod sydøst – i staten Bolivar – og har bjerge med flade toppe, som kaldes ”Tepuy”. ”Angel Falls”, verdens højeste vandfald, er at finde her. ”El pico Bolivar” er Venezuelas højeste punkt (5002 mtr). Med svævebane kan man på en time komme fra byen Merida til ”Pico Espejo”. Venezuela har også ørkener og klitter. En af de mest interessante ture man kan tage på er til ”Coro Dunes” (Medanos de Coro). Tæt ved vejen fra ”Coro” til ”Punto Fijo” kan man glide ned fra toppen af store sandbakker.
Venezuelas byer er fulde af liv. Caracas, hovedstaden med mere end fire millioner indbyggere, er landet økonomiske og politiske centrum. Mod vest ligger Maracaibo (olieudvindingsby), Barquisimeto (solnedgangsbyen), Mèrida (turist- og studiebyen), San Cristobal, Valencia og Maracay. Mod øst ligger Maturín (som udfordrer Maracaibo’s lederskab på olieområdet) og Puerto La Cruz (turistby). Mod syd ligger Ciudad Bolivar og Ciudad Guayana (stålproduktionsbyer).
Venezuela har en rig og varieret fauna. Landets tropiske fugle (tukan, flamingo og guacamayas), pattedyr og krybdyr (krokodille og slange) og fisk (vigtigt for alle som kan lide snorkling), fryder dyre- og naturelskere.
Venezuela er et land med mange naturressourcer. Udover olie er de vigtigste ressourcer guld, ler, jern, kul, vandenergi m.fl.
Flere links om turisme i Venezuela:
|